Vores kunder er begejstrede
YES!
Drømmefabrik kan WebWomans værksted hedde. Mine kunder vil nemlig markedsføre sig på nettet, fordi de har vigtige mål. Jeg hjælper med at forvandle drømme til planer – sætte hjul på og skubbe i ønsket retning.
Det er WebWomans passion at hjælpe begejstrede kunder med at vise, hvad de er rigtig gode til. Begejstring er nemlig smitsomt og jeg er derfor syg med at arbejde for folk, der brænder for en sag.
Jeg stræber ligefrem efter at hjælpe mine kunder så meget tættere på deres mål, at de har svært ved få armene ned igen, når de får en regning.
eBøger bliver en formue værd
Er du ekspert på et felt? Har du viden og erfaring, der kan løse problemer for folk – gerne her og nu uden ventetid. Så er der basis for en udgive en eBog og tjene gode penge på den.
Jeg taler ikke om de eBøger, der i manges øjne er en discount-udgave af rigtige bøger, men derimod om eBøger, der er i høj kurs, fordi de er:
- nicheprodukter
- problemknusere
- skrevet af eksperter
- tilgængelige her og nu
- investeringen værd
- nemme at bruge
Jeg taler om eBøger, der ofte sælges i langt mindre oplag end traditionelle bøger, men som dækker et stort behov hos de potentielle købere, der har brug for bogen til at løse en udfordring eller et problem. Kan du ligefrem tilbyde information eller løsninger, der ikke er umiddelbart tilgængelige andre steder, er der store chancer for at få succes med din eBog.
Hvorfor skrive en eBog
Formålet med at skrive, udgive og sælge en eBog (eller flere) behøver ikke nødvendigvis være at tjene penge. Nogle eBøger kan der tjenes penge på. Andre kan du med fordel forære væk. Formålet med at skrive en eBog kan nemlig også være at markedsføre dig selv – din viden.
eBog som reklame
Underviser du, kan du måske udbrede kendskabet til dig selv og din kunnen ved at udgive en gratis eBog med nogle af dine væsentlige guldkorn. Slet og ret for at dokumentere hvem du er, hvad du ved, hvad du kan.
Har du en business-profil på Facebook
Ny version af eBog om at oprette Facebook Fanside er udgivet 28. januar 2010
Froberg Design og WebWoman Kommunikation har lavet en letforståelig vejledning til virksomheder, der vil markedsføre sig via en side på Facebook.
![]()
Hent gratis eBog
om at oprette og bruge
en Facebook Fanside
eBogen ligger på Box.net, hvorfra du hurtigt, nemt og gratis kan hente den.
Det er rimeligt enkelt og tager få minutter at oprette en Facebook side. Det sværeste er at bruge den rigtigt.
eBogen fra Froberg Design og WebWoman Kommunikation hjælper dig derfor ikke kun med den tekniske udfordring. Vi giver også stribevis af råd om at komme godt i gang, få fans og bruge siden effektivt til markedsføring.

Giv os det gamle Facebook tilbage
Mange af mine Facebook-venner er trætte af, at Facebook har indført et nyt look med nyhedsfeed. Der er sågar oprettet grupper med krav om at få det gamle Facebook-look tilbage til “normal”
Men det kan du selv sørge for. Endda med få klik. Og det er ikke svært.
Vælg selv mellem forskellige visninger. Den “gamle” og et par nye. Du kan se folks statusopdateringer med tilhørende kommentarer. Eller revl og krat som før.
Find menuen i venstre side
af din Facebook-profil
og klik på det lille blå link “flere”
i bunden for at åbne menuen,
så den viser flere menupunkter
Træk menubjælken
“Statusopdateringer”
- den ligger i bunden
af menuen
- så den kommer til
at ligge i toppen.
Sådan..
klik på
STATUSOPDATERINGER
og Facebook viser
vennernes
statusopdateringer.
Statusopdateringer viser dig kun de sætninger, dine venner selv indskriver – samt kommentarer dertil.
Live Nyheder viser dig alt, hvad folk poster – både statusopdateringer, videoer, noter og kommentarerer til det hele.
Nyheder viser dig et udvalg af det hele. Udregnet efter sindrige algoritmer – påvirket af, hvor mange der “synes godt om” og hvor mange, der har kommenteret et indlæg samt andre faktorer.
Skidt og kanel og pærevælling
Personligt foretrækker jeg – efter at have eksperimenteret med de forskellige muligheder – indstillingen “live nyheder”. Så får jeg statusopdateringer, noter, videoklip, kommentarer i en lind strøm og går ikke glip af noget.
Roder du rundt i menuen på Facebook, kan du finde flere muligheder, der måske er nye og nyttige for dig. Det er ikke nogen skade til at klikke lidt på mulighederne og se, hvad det fører med sig :-)
Google ignorerer keywords i metatags
Google bruger ikke (mere) de keywords, som mange stadig bruger tid og energi på at proppe på deres websites. Sådan har det været i årevis, men nu er det slået fast af Matt Cutts fra Google i denne lille video fra 21. september 2009.
Vil du have en god placering hos Google, skal du sørge for at de rigtige keywords – de keywords brugerne anvender, når de søger – bliver anvendt i de tekster, du lægger på dit website.
Søger folk efter information om Googles brug af keywords, skal Google og keywords være brugt i din tekst. Endda gerne i overskriften, som med dette indlæg, der adskillige gange nævner Google og keywords.
Jeg har også skrevet Google og Keywords i metatags, men det tager Google sig altså ikke af. Andre søgemaskiner gør dog måske i et eller andet omfang.




