Arkiv for kategorien ‘Skabe begejstring’

Barbie grrl – nu med computer

barbie-computergrrlBarbie med lyserød computer har vakt debat, opsigt og protest. Over en halv million Barbie-fans har i en afstemning på Barbies website tilkendegivet, at damens nye stillingsbetegnelse skal være computerprogrammør. Journalist kom i øvrigt på 2. pladsen.

Urealistisk kombination?

Og det resultat har vakt kritik. Kombinationen computernørd, feminin, smart og pink computer samt blue-tooth headset og t-shirt med det binære talsystem som pynt er en alt for urealistisk kombination, mener flere.

Som computernørd, tidligere IT-journalist, webdesigner, WordPress-ekspert, webgrrl og WebWoman i en og samme person har jeg svært ved at se, at kombinationen er urealistisk.

Kvinder kan være lykkelige i nørdland

Mon ikke også min kollega – journalisten og programmøren Dorte Toft, der blogger om Stein Bagger, IT-Factory samt IT & Business – er enig med mig i, at kvinder og computere er en fin kombination. Dorte er forfatter til “Lykkelig i nørdland“, der handler om kvinder i “hårde” fag.

Jeg er også ret sikker på, at journalist, blogger, podcaster og Twitter-ekspert Karin Høgh finder det passende, at Barbie har fået en webmakeover, der har forvandlet hende til feminin computernørd.

Bare for at nævne et par kvinder, der kan måle sig med både computer-Barbie og journalist-Barbie. Jeg kender utallige andre kvinder, der både er feminine og ferme computer-brugere.

Kan Barbie inspirere flere piger til at vælge computer-videnskab som levevej, vil jeg ønske hende held og lykke og velkommen i klubben.

Lyserød og feminin programmør

Ada Lovelace

Og lad os lige kaste et blik på Ada Lovelace, der i princippet kan være computer Barbie grrls tipoldemor. Den smukke Lady Augusta Ada King, komtesse af Lovelace, regnes for at være verdens første kvindelige  computerprogrammør – og se bare, hvor feminin, pyntet og lyserød hun var.

Ada Lovelace dag

24. marts er det i øvrigt “Ada Lovelace-dag” – det vil sige den dag vi fejrer kvinder i teknologi.

Barbies fødselsdag

Og så er det i øvrigt Barbies fødselsdag i dag. Hun er født 9. marts 1959 og bliver således 51 år. Og det er ikke til at se det. Hun er dog – som de fleste på hendes alder – blevet lidt bredere om livet. I 1997 blev hun, efter skarp kritik af hendes anorektiske figur, gjort lidt bredere om livet.

Matel, der producerer Barbie-dukken, har forklaret om processen:

To ensure the doll accurately reflects this occupation, Barbie® designers worked with the Society of Women Engineers and the National Academy of Engineering to ensure that accessories, clothing and packaging were realistic and representative of a real computer engineer. Looking geek chic, Computer Engineer Barbie® wears a t-shirt featuring binary code and computer/keyboard icon along with a pair of black knit skinny pants. Computer Engineer carries a Barbie® smart phone, fashionable laptop case, flat watch and Bluetooth earpiece. With stylish pink-frame glasses and a shiny laptop, she is ready to conquer the day’s tasks on the go or from her desk.

Læs mere hos NSDL hvor professor Alice M. Agogino har skrevet om Barbies udvikling fra dulle til nørd.
Fortæl det videre
  • Facebook
  • Twitter
  • E-mail this story to a friend!
  • Print this article!

Vores kunder er begejstrede

YES!
Drømmefabrik kan WebWomans værksted hedde. Mine kunder vil nemlig markedsføre sig på nettet, fordi de har vigtige mål. Jeg hjælper med at forvandle drømme til planer – sætte hjul på og skubbe i ønsket retning.

Vil du have en hjemmeside, der gør dig stolt, energisk, begejstret - og bringer dig tættere på at nå dine mål?Det er WebWomans passion at hjælpe begejstrede kunder med at vise, hvad de er rigtig gode til. Begejstring er nemlig smitsomt og jeg er derfor syg med at arbejde for folk, der brænder for en sag.

Jeg stræber ligefrem efter at hjælpe mine kunder så meget tættere på deres mål, at de har svært ved få armene ned igen, når de får en regning.

Fortæl det videre
  • Facebook
  • Twitter
  • E-mail this story to a friend!
  • Print this article!

Verdens bedste reklame – rulleskøjtebabyer

Lige nu er Evians rulleskøjtebabier nok den bedste reklame, jeg nogensinde har set. Jeg har set den ikke bare én gang, men mange gange – og bliver stadig glad, når jeg ser den. Utallige små og store børn i min omgangskreds ligefrem tigger om at gense filmen med de ustyrligt charmerende rollinger på hjul. To-årige Tobias kan ikke se min “puter” uden at tigge om at se  ”rullegøjte-bæjbier”.

Er det ikke fantastisk, at man kan lave en reklame, der i den grad tiltaler store og små?

Se dem her. Du bliver afhængig:

Fortæl det videre
  • Facebook
  • Twitter
  • E-mail this story to a friend!
  • Print this article!