Så er den gal igen. På utallige Facebook-profiler kan man nu læse ovenstående advarsel, der er en variant af en tilsvarende advarsel, der florerede i april. Og denne gang er det præcis som sidst – en and, hvis egentlig mål ikke er at advare dig, men at fuppe dig og flest muligt andre. Det kaldes en hoax

Læs også om Christopher Butterfield der blev udråbt som hacker

Send aldrig sådanne advarsler videre.
Alene det, at der opfordres til at gøre det, bør får alle advarselslamper til at blinke og alle alarmklokker til at bimle. Slet sludderet!

Der er i øvrigt to styk “Rolf Ingdahl Jensen” på Facebook.

Har du meldt dig som FAN af en virksomheds Facebook-SIDE – hvilket er den kommercielle pendant til den personlige PROFIL med VENNER – er det sandsynligt, at dit profilfoto samt fornavn bliver brugt som reklame for firmaets Facebookside.

Få flere fans – eller færre i en fart

Facebook lover os, der har en SIDE, at vi kan “Få flere fans ved at promovere denne Side på dit eget site”. Og serverer den kodestump, der skal indsættes for at få en Facebook-fanboks eller et Facebook-badge på website, blog eller sociale netværksprofil

SIDENS ejer skal blot placere koderne – og vupti bliver Facebook-siden præsenteret på websitet med profilbilleder af ens fans. Og fornavn under billedet.
Virkningen kan du se demonstreret her:

Som bruger af Facebook har du kort sagt ingen sikker kontrol over, hvor dit profilbillede bliver brugt. Har du profilfoto på din Facebook-profil kan du lige så godt indstille dig på, at det bliver vist i andre sammenhænge. Kan du ikke lide det, skal du fjerne dit profilbillede fra din Facebook-profil eller slette dig som fan af Facebook-sider

Det nye i sagen er, at Facebook har gjort det nemt for almindelige mennesker at udnytte muligheden. Facebook-sider har nemlig hele tiden været tilgængelige for alle – også for folk, der ikke har en profil på Facebook. Det har hele tiden været muligt at offentligheden med et enkelt klik kan se, hvem der er fan af en bestemt virksomhed eller forenings hjemmeside.

Det interessante ved historien er derfor ikke først og fremmest, at virksomheder kan bruge deres side på den måde – men snarere, om vi nu igen hører ramaskrig fra de tusindvis af Facebook-brugere, der ikke forlængst har sat sig ind i, hvad det indebærer at være medlem på Facebook og præsentere sine fotos.

Sagen er ikke kun interessant som sladder – den er et godt eksempel på, at man skal være varsom med, hvordan man omtales på nettet, for ikke engang jura kan beskytte end mod dårlig eller bare uønsket omtale. Regn med, at én gang på nettet er lig med altid på nettet.

Sagen om kvinden, der ikke (endnu) er dømt som kokain-pusher, er også et eksempel på, at visse synes at mangle viden om, hvordan nettet fungerer. Og her tænker jeg på de professionelle nyhedsleverandører.

Københavns Byret besluttede at nedlægge navneforbud i sagen, fordi kvinden ikke skal krænkes, før hun eventuelt dømmes. Og det er måske både rimeligt og forståeligt. Navnet var dog plantet adskillige steder på nettet, før navneforbudet kom, og det er tydeligvis ikke sådan lige at fjerne igen.

De fleste aviser har fjernet kvindens navn fra de artikler, hvor de tidligere på dagen nævnte hende ved fulde navn.  Men det tager ikke desto mindre sekunder at Google gådens løsning frem. 

Man behøver blot søge på “anholdt med narko” for at finde utallige links i Googles søgeresultat, der afslører kvindens navn. Blandt andet fordi flere af redaktionerne – Billed-Bladet og avisen.dk eksempelvis – har fjernet navnet i artiklen, men af uvidenhed eller uvilje har de undladt at fjerne kvindens navn fra URL’en til de artikler, der præsenterede navnet før navneforbuddet trådte i kraft.

Derudover er der tydeligvis en del bloggere og andre, der rask væk finder det rimeligt at hænge kvinden ud. Gad vide om de kender princippet om, at man er uskyldig til andet er bevist?

Sådan kan du holde øje med, hvad der bliver skrevet om dig på nettet

Google Alert holder øje med, om du, din virksomhed eller dine produkter bliver omtalt på nettet. Tjekker du selv, om du får positiv eller negativ omtale?

Bliver din ophavsret krænket? Er der nogen, der kopierer tekst fra dit website? Bliver der skrevet om emner, du bare MÅ holde dig orienteret om? Har du vrisne kunder, der kritiserer dine produkter eller dine service. Bliver der talt pænt eller grimt om dig?

Holder du tilsvarende øje med, hvad der skrives om dine konkurrenter, deres produkter og service? Og hvad dine konkurrenter skriver om de områder du også færdes på?

Hvis du synes, det lyder som noget af en opgave, kender du ikke Google Alert.
Det er en lille, men effektiv søgerobot, der suser rundt på nettet og holder øje for dig? Bedre end du selv kan gøre det.

Log ind på http://www.google.com/alerts og opret en søgning, der er relevant for dig.
Søg på dit navn, din virksomhed, din konkurrent, et eme. Du kan lave flere søgninger. Og du bestemmer selv, om du vil have en rapport én gang om dagen. Eller hver gang noget interessant dukker op.