Mange af mine Facebook-venner er trætte af, at Facebook har indført et nyt look med nyhedsfeed. Der er sågar oprettet grupper med krav om at få det gamle Facebook-look tilbage til “normal”

Men det kan du selv sørge for. Endda med få klik. Og det er ikke svært.

Vælg selv mellem forskellige visninger. Den “gamle” og et par nye. Du kan se folks statusopdateringer med tilhørende kommentarer. Eller revl og krat som før.

Find menuen i venstre side
af din Facebook-profil
og klik på det lille blå link “flere”
i bunden for at åbne menuen,
så den viser flere menupunkter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Træk menubjælken
“Statusopdateringer”
- den ligger i bunden
af menuen
- så den kommer til
at ligge i toppen.

 

 

 

 

 

  

Sådan..
klik på
STATUSOPDATERINGER
og Facebook viser
vennernes
statusopdateringer.

 

Statusopdateringer viser dig kun de sætninger, dine venner selv indskriver – samt kommentarer dertil.
Live Nyheder viser dig alt, hvad folk poster – både statusopdateringer, videoer, noter og kommentarerer til det hele.
Nyheder viser dig et udvalg af det hele. Udregnet efter sindrige algoritmer – påvirket af, hvor mange der “synes godt om” og hvor mange, der har kommenteret et indlæg samt  andre faktorer.

Skidt og kanel og pærevælling

Personligt foretrækker jeg – efter at have eksperimenteret med de forskellige muligheder – indstillingen “live nyheder”. Så får jeg statusopdateringer, noter, videoklip, kommentarer i en lind strøm og går ikke glip af noget.

Roder du rundt i menuen på Facebook, kan du finde flere muligheder, der måske er nye og nyttige for dig. Det er ikke nogen skade til at klikke lidt på mulighederne og se, hvad det fører med sig :-)

Google bruger ikke (mere) de keywords, som mange stadig bruger tid og energi på at proppe på deres websites. Sådan har det været i årevis, men nu er det slået fast af Matt Cutts fra Google i denne lille video fra 21. september 2009.

Vil du have en god placering hos Google, skal du sørge for at de rigtige keywords – de keywords brugerne anvender, når de søger – bliver anvendt i de tekster, du lægger på dit website.

Søger folk efter information om Googles brug af keywords, skal Google og keywords være brugt i din tekst. Endda gerne i overskriften, som med dette indlæg, der adskillige gange nævner Google og keywords.

Jeg har også skrevet Google og Keywords i metatags, men det tager Google sig altså ikke af. Andre søgemaskiner gør dog måske i et eller andet omfang.

Fandens osse… nu er der igen en af mine Facebook-venner, der har brugt et “sjovt” program og dermed givet uvedkommende adgang til at udnytte private/personlige oplysninger.

Udlever dine egne oplysninger, om du vil – men pas på, for bruger du quizzer og andre små “sjove”  programmer, også kaldet Facebook-applikationer, giver du lov til mere, end du sandsynligvis bryder dig om.

Har de taget røven på dig?

“Genkend dine venner” og “Kend dine venner” er bare to eksempler på de utallige spion-programmer på Facebook, som alt for mange tager i brug uden at tænke sig om – uden at vide, hvad de dermed giver lov til.

Fremgangsmåden er stort set den samme ved alle disse programmer, så følgende er IKKE specielt for “Genkend dine venner” og “Kend dine venner”, men tvært imod et typisk eksempel på, hvad disse quizzer og andre små-programmer reelt handler om. Der er utallige af slagsen. Enten vil de have os til at tænke på vennerne: “Send et hjerte”, ” .. en blomst”, “..  en fødselsdagshilsen”, “.. god karma”. Eller det er en quiz, der pirrer vores grundlæggende trang til at blive klogere på os selv: “Hvad er din IQ”, “Hvad skal du være, når du bliver stor?”, “Hvordan var du i børnehaven?”, “Hvilken Disney-figur ligner du mest?”, “Hvilken rockstjerne ligner du mest?”, “Hvad for en stil har du?”

Fælles for dem er, at de ikke er udviklet af Facebook, men af firmaer, der blot udnytter Facebook – og Facebook-venner, der legesyge og tillidsfulde bruger Facebooks muligheder.

Læs også om Stakkels Rolf Ingdahl Jensen på Facebook, der ikke får nogen venner på grund af falske advarsler.

Jeg udleverer ikke dig…

Jeg siger ALTID nej til de små programmer – og de hjerter, knus og andet, jeg får tilsendt. Fordi jeg ellers udleverer oplysninger, som er personlige/private og som jeg derfor ikke udleverer til tilfældige.

Og jeg mener derfor ikke, at jeg kan tillade mig at forære disse virksomheder oplysninger om mine venner. Hvilket jeg ville gøre, hvis jeg brugte programmerne!

Læs også om Christopher Butterfield der blev udråbt som hacker på Facebook

Luskerøve og ækle spioner

Sådanne programmer er IKKE bare uskyldige og sjove quiz-programmer.
Siger du ja til disse programmer ender du i bedste fald ”kun” med at blive overdænget med reklamer.
I værste fald får du skyhøje regninger fra dit mobilselskab.
Og det er ikke altid så ligetil at slippe ud af gabet igen.

Bagmændene er i mine øjne luskerøve, der i den grad udnytter andre mennesker tillid, naivitet og godtroenhed. For ikke at tale om, at de også udnytter, at mange mennesker ikke magter at læse alenlange juridiske krav, der er skrevet på engelsk med lille bitte skrift.

Disse programmer er ækle spioner, der samler og misbruger de informationer, vores profiler indeholder.
De skaffer sig ganske vist tilladelse til at bruge vores billeder, mailadresse, telefonnumre, geografisk adresse samt mange andre personlige oplysninger. Men det foregår på en måde, der er uigennemskuelig og bøvlet for almindelige mennesker.

Bliv bombarderet med reklame

Men klikker du ja til at bruge sådanne programmer, giver du også – i samme øjeblik du aktiverer programmet – tilladelse til, at firmaer på stribe må bombardere dig med reklamer og iformation. Både via brev, mail, telefonopkald og SMS.

Ofte er det ikke kun ét firma, men mange, der står bag. Ved at bruge eksempelvis “Genkend dine venner”, giver du adskillige firmaer tilladelse til at henvende sig til dig. Via alle de kanaler, de kan finde på din profil (mail, geografisk adresse, mobil):

Og det kan indebære, at følgende firmaer udnytter muligheden:

• MegaBilligt.dk
• Text2Me.dk
• Gratisdonation.dk
• Lånebanken.dk
• Sindssygtbilligt.dk
• Filmposten.dk
• AktuelleTilbud.dk
• VindEnMasse.dk
• Aktuelhelse.dk
• SjoveKonkurrencer.dk
• Opinionsland.dk
• Magasinposten.dk
• LetsLive.dk
• Testogvind.dk

Har du læst de gnidrede betingelser

Når du aktiverer programmet “Genkend dine venner” på Facebook, er betingelserne gemt væk bag et link, du næppe klikker på. Men gør du, kommer du frem til en lang, gnidret og nærmest ulæselig tekst – som er på engelsk og skrevet med en lillebitte skrift.

Du læser den næppe, for den er nærmest ulæselig og dertil ualmindeligt kedelig. Hvilket med garanti ikke er tilfældigt. Firmaerne bag ved jo godt, at du hellere vil have det sjovt og hygge dig på Facebook end læse lange, kedelige og juridiske tekster på engelsk. De fleste hoppet derfor i suppedasen med lukkede øjne - kaster sig selv og vennerne ud som føde til reklamehajer.

Her er en bid, på engelsk, af den tilladelse, “Genkend dine venner” har fået dig til at give de førnævnte firmaer:

“… use your information, including your name, e-mail-address, postcode, phone number, cell phone number, age, gender, job title and username to address ourselves to you via e-mail, letter, SMS and other electronic media with news, offers and information about products and services from PointShop and advertisers. You will receive information from PointShop.dk and 4 of the following advertisers:

 

 

 

Citatet er fra denne side: http://facelift.cmnetwork.dk/terms_dk.html
Der linkes til siden, når man aktiverer “Genkend dine venner”
Proceduren er præcis den samme ved mange, mange andre programmer på Facebook.

“Kend dine venner” og “Genkend dine venner” har deres egen side på Facebook, der oplyser, hvilket Facebook-brugere, der anvender de to applikationer. Når du bruger programmerne, bliver du samtidig fan af de pågældende programmers side på Facebook. Det betyder, at du – og dit profilbillede – kan bliver brugt på alverdens hjemmesider.

Læs også, hvordan dit Facebook-profilbillede bruges til reklame

 

Vil du læse om andre eksempler på uetisk markedsføring, vil jeg anbefale dig at læse Trine Marias blogindlæg om at spille på vores følelser

Tilføj ikke en Rolf Ingdahl Jensen som ven!!!!! Han er en hacker. Hvis dine venner tilføjer ham til deres liste kan han også finde dig og hacke dine Data ID’ere. Kopier denne besked og sæt den som status så alle dine venner kan se.

Så er den gal igen. På utallige Facebook-profiler kan man nu læse ovenstående advarsel, der er en variant af en tilsvarende advarsel, der florerede i april. Og denne gang er det præcis som sidst – en and, hvis egentlig mål ikke er at advare dig, men at fuppe dig og flest muligt andre. Det kaldes en hoax

Læs også om Christopher Butterfield der blev udråbt som hacker

Send aldrig sådanne advarsler videre.
Alene det, at der opfordres til at gøre det, bør får alle advarselslamper til at blinke og alle alarmklokker til at bimle. Slet sludderet!

Der er i øvrigt to styk “Rolf Ingdahl Jensen” på Facebook.

Omkring 67.000 hjemmesider bliver lukket af TDC 1. oktober med den begrundelse, at de ligger på servere, der er forældede. TDC har forhandlet med 123hjemmesider, som gerne tager imod det store antal kunder, der pludselig står uden hjemmeside. Kunderne skal dog selv have bøvlet med at flytte indholdet fra TDC til 123hjemmesider.

Hvis du alligevel skal i gang med et nyt website, vil jeg anbefale at du tager springet ud i et WordPress website. Det er en både nem, teknisk moderne og enkel løsning. Og en af de nemmeste at bruge for folk, der ikke vil bøvle med teknik og koder.

Du slipper for at bruge dyre programmer. WordPress er nemlig gratis. Og du slipper for at være afhængig af en TDC, 123hjemmesider eller en anden bestemt levereandør. WordPress kan bruges mange steder og det vil ikke være noget problem at flytte indholdet, hvis du en dag skulle få lyst til det.

Du kan finde webhoteller, der tilbyder nem og hurtig installation af WordPress, som er gratis at bruge og byder på tusindevis af gratis designskabeloner samt over 6.000 ekstra funktioner, der kan kobles på i løbet af minutter.  

Har du brug for hjælp til at komme i gang, tilbyder WebWoman en række små kurser i at bruge WordPress – og udgiver snart (på forlaget Libris) et hæfte for folk, der selv vil lave egen hjemmeside ved hjælp af WordPress. Desuden er der masser af steder på nettet, hvor der er gratis hjælp at hente til WordPress.

Læs mere på TDC’s hjemmeside om lukningen

Lige nu er Evians rulleskøjtebabier nok den bedste reklame, jeg nogensinde har set. Jeg har set den ikke bare én gang, men mange gange – og bliver stadig glad, når jeg ser den. Utallige små og store børn i min omgangskreds ligefrem tigger om at gense filmen med de ustyrligt charmerende rollinger på hjul. To-årige Tobias kan ikke se min “puter” uden at tigge om at se  ”rullegøjte-bæjbier”.

Er det ikke fantastisk, at man kan lave en reklame, der i den grad tiltaler store og små?

Se dem her. Du bliver afhængig:

Sikkerhedssoftwareproducenten McAfee konkluderer efter en undersøgelse, at det kan være farligt at sniffe efter kendtes navne.  I helt op til 20% af tilfældene kan det ende med, at den nysgerrige ender på sider med indhold, der er skadeligt for computeren.

Jessica Biel, Beyonce og Jennifer Aniston ligger øverst på McAfees liste over  berømtheder, der på den måde udnyttes i forsøg på at anbringe skadeligt software på din computer.

Udover at teknikken altså bruges – eksempelvis af hackere –  i forsøg på at samle oplysninger til skadelige formål, er det også et tankevækkende eksempel på, hvordan man lokker gæster til et website. Skriv om noget folk er interesserede i – så kommer de. Det handler slet og ret om SEO – det vil sige søgemaskineoptimering.

Men sørg for at give folk noget – det kommer du nok i den sidste ende længst med.

Scandoo til mere sikker søgning

Hvis du hyppigt søger på “farlige ord” – berømtheders navne, ringetoner, piratsoftware og lignende – kan du sikre dig ved at bruge Scandoo, der kan få advarselslamper til at blinke allerede når du ser siden med søgeresultater. Du bliver kort sagt advaret før du bevæger din ud i sumpen.

Da retten udstedte forbud mod at nævne navnet på den københavnske kvinde, der er blevet sigtet for besiddelse af 14o gram kokain, blev der søgt flittigt på Google for at afsløre hendes navn. Hvor nemt det er, kan du læse mere om her.

Den danske issuu.com er kåret til at være blandt verdens bedste hjemmesider. 
TIME.com har i hvert fald sat issuu på sin årlige liste over verdens 50 bedste hjemmesider.

Issuu er interessant for enhver, der kommunikerer online – fordi der er tale om et website, der tilbyder sine brugere at forvandle småkedelige PDF-filer til state-of-the-art online publikationer, som efterfølgende kan deles med alverden og som nemt kan integreres på blogs og websites.

Issuu blev stiftet i 2007 og har hver måned 4,5 millioner unikke besøgende.

Blandt de øvrige hjemmesider på listen er Google, Wikipedia og YouTube.

Har du meldt dig som fan på en Facebook-side, ender dit profilfoto højst sandsynligt med at blive brugt i reklamer, du ikke selv har styr på. Facebook har nemlig netop gjort det både muligt og nemt at bruge andres profilbillede som reklame på andre hjemmesider.

Har du meldt dig som FAN af en virksomheds Facebook-SIDE – hvilket er den kommercielle pendant til den personlige PROFIL med VENNER – er det sandsynligt, at dit profilfoto samt fornavn bliver brugt som reklame for firmaets Facebookside.

Få flere fans – eller færre i en fart

Facebook lover os, der har en SIDE, at vi kan “Få flere fans ved at promovere denne Side på dit eget site”. Og serverer den kodestump, der skal indsættes for at få en Facebook-fanboks eller et Facebook-badge på website, blog eller sociale netværksprofil

SIDENS ejer skal blot placere koderne – og vupti bliver Facebook-siden præsenteret på websitet med profilbilleder af ens fans. Og fornavn under billedet.
Virkningen kan du se demonstreret her:

Som bruger af Facebook har du kort sagt ingen sikker kontrol over, hvor dit profilbillede bliver brugt. Har du profilfoto på din Facebook-profil kan du lige så godt indstille dig på, at det bliver vist i andre sammenhænge. Kan du ikke lide det, skal du fjerne dit profilbillede fra din Facebook-profil eller slette dig som fan af Facebook-sider

Det nye i sagen er, at Facebook har gjort det nemt for almindelige mennesker at udnytte muligheden. Facebook-sider har nemlig hele tiden været tilgængelige for alle – også for folk, der ikke har en profil på Facebook. Det har hele tiden været muligt at offentligheden med et enkelt klik kan se, hvem der er fan af en bestemt virksomhed eller forenings hjemmeside.

Det interessante ved historien er derfor ikke først og fremmest, at virksomheder kan bruge deres side på den måde – men snarere, om vi nu igen hører ramaskrig fra de tusindvis af Facebook-brugere, der ikke forlængst har sat sig ind i, hvad det indebærer at være medlem på Facebook og præsentere sine fotos.

Ifølge Ekstra Bladet er en 40-årig kendt erhvervskvinde fra det københavnske jetset blevet arresteret i en større sag om narko. Efter sigende drejer det sig om besiddelse af 140 gram narkotika. Rettens navneforbud beskytter ikke kvinden, der kan Googles frem i lyset på sekunder.

Sagen er ikke kun interessant som sladder – den er et godt eksempel på, at man skal være varsom med, hvordan man omtales på nettet, for ikke engang jura kan beskytte end mod dårlig eller bare uønsket omtale. Regn med, at én gang på nettet er lig med altid på nettet.

Sagen om kvinden, der ikke (endnu) er dømt som kokain-pusher, er også et eksempel på, at visse synes at mangle viden om, hvordan nettet fungerer. Og her tænker jeg på de professionelle nyhedsleverandører.

Københavns Byret besluttede at nedlægge navneforbud i sagen, fordi kvinden ikke skal krænkes, før hun eventuelt dømmes. Og det er måske både rimeligt og forståeligt. Navnet var dog plantet adskillige steder på nettet, før navneforbudet kom, og det er tydeligvis ikke sådan lige at fjerne igen.

De fleste aviser har fjernet kvindens navn fra de artikler, hvor de tidligere på dagen nævnte hende ved fulde navn.  Men det tager ikke desto mindre sekunder at Google gådens løsning frem. 

Man behøver blot søge på “anholdt med narko” for at finde utallige links i Googles søgeresultat, der afslører kvindens navn. Blandt andet fordi flere af redaktionerne – Billed-Bladet og avisen.dk eksempelvis – har fjernet navnet i artiklen, men af uvidenhed eller uvilje har de undladt at fjerne kvindens navn fra URL’en til de artikler, der præsenterede navnet før navneforbuddet trådte i kraft.

Derudover er der tydeligvis en del bloggere og andre, der rask væk finder det rimeligt at hænge kvinden ud. Gad vide om de kender princippet om, at man er uskyldig til andet er bevist?

Sådan kan du holde øje med, hvad der bliver skrevet om dig på nettet