Indlæg tagget med ‘Webdesign’
Forsiden på et website er den mindst vigtige
Stort set alle mine website-kunder har fokus på “forsiden”. De forestiller sig, at den er selve udspringet. Platformen, hvor alt og alle begynder: de besøgende, link til indholdet, smutvejene, søgning…. Og de vil derfor gerne have, at forsiden er særligt flot designet og præsentabel. Samtidig skal det mest vigtige præsenteres der.
Det er imidlertid en dårlig strategi. Forsiden på et website betyder nemlig mindre og mindre.
- Forsiden er som regel en af de mindst besøgte
- Folk kommer ind på en “tilfældig side” på websitet og det skifter, hvilken side, der er mest set
- Besøgende lander på den side, der indeholder det/de søgeord, de har brugt – eller på en side, de har fået et link til
- De fleste besøgende ser max. to sider og forsvinder efter få minutter
Gerry McGovern – en af verdens mest anerkendte eksperter i at skrive til nettet – fortæller i et af sine nyhedsbreve om et stort website, at det i 2008 fik 10% af alle besøg på forsiden. I 2010 er det faldet til 5% af de besøgende.
Jeg har samme erfaring med de websites jeg har bidraget til og følger nøje via Google Analytics – forsiden får kun mellem 5 og 12% af alle besøg. Det gælder også forsiden her på webwoman.dk
Det mest almindelige er, at besøgende slet ikke ser forsiden. Langt de fleste besøgende på et website kommer ind på en meget konkret side og hopper i bedste fald (men ikke altid) videre til en anden.
Og det er sjældent, at besøgende ser mere end én side.
WebWoman Kommunikation hjælper gerne kunderne med at lave websites, der bliver indrettet efter den kendsgerning, at alle sider er vigtige og skal indrettes efter, at webbrugere i dag er meget fokuserede på, hvad de vil have. De går eksempelvis sjældent på Google for at søge efter “Citroen” i håb om at finde firmaets forside, men snarere efter “Citroen C4″ for hurtigst muligt at finde den side, der handler om et specifikt bilmærke.
WordPress er et såkaldt CMS, der grundlæggende tager hensyn til, at alle sider er lige vigtige. Man kan godt lave en forside på et WordPress website. Men det er langt bedre at lave sider, der er så specifikke og målrettede, at de opfylder de besøgendes ønsker og behov uden at tvinge dem omkring en generel forside.
WebWomans kunder er begejstrede
YES!
Drømmefabrik kan WebWomans værksted hedde. Mine kunder vil nemlig markedsføre sig på nettet, fordi de har vigtige mål. Jeg hjælper med at forvandle ideer og drømme til planer.
Det er WebWomans passion at hjælpe engagerede kunder med at vise, hvad de brænder for og drømmer om. Begejstring er nemlig smitsomt og jeg er derfor syg med at arbejde for folk, der virkelig brænder for en sag.
Jeg stræber ligefrem efter at hjælpe mine kunder så meget tættere på deres mål, at de har svært ved få armene ned igen, når de får en regning.
Få et unikt theme til din WordPress – på dansk
Vil du have dit eget personlige WordPress theme – og på dansk? I en særlig stil? I farver, der matcher et logo, bestemte illustrationer, produkter du sælger. En bog/CD du er ved at udgive?
WebWoman Kommunikation laver theme fra bunden. Gerne efter udkast fra en professionel grafiker.
Og vi anbefaler, at du vælger en grafiker, der ikke kun tænker i flot visuelt design, men som også forstår, at forkert design kan ødelægge muligheden for at blive fundet via søgemaskiner.
Gratis tilbud på et personligt WordPress theme
Det behøver ikke koste spidsen af en rumraket at lave et unikt design. Skal du have unikt fremstillede knapper, bokse, skilte, pile etc., bliver prisen derefter. Men kan mindre gøre det, vil et unikt design måske koste langt mindre, end du tror.
Du er velkommen til at ringe 41265019
eller sende en mail til service@webwoman.dk
hvis du har lyst til at høre mere om et unikt WordPress-theme.
Google godbidder til webwomen og mænd
Dorte Toft – Bizzen, der blogger om Stein Bagger, IT-factory og meget andet fra it-branchen – har i dag blogget om nye Google-godbidder, der er en foræring til webredaktører.
Google Web Elements er navnet på herlighederne, som Google har præsenteret i dag.
Hurtigt og nemt får man fat i kodestumper, der kan give nyt liv til blog eller hjemmeside. Det tog eksempelvis sekunder at lave et kort og hapse koden til at vise det her:
Tilsvarende kan du vise præsentationer, regneark, YouTube-news, søgefunktion, chatfunktion…..
Webdesign i de rigtige farver
Farver påvirker. Og ofte ubevidst. Stærke farver på børnehavens vægge kan gøre børn urolige og aggressive. De rigtige farver i lægens venteværelse og på sygehuset kan berolige, mindske behovet for medicin og i det hele taget bidrage til, at patienterne bliver hurtigere raske.
Farverne på dit website er også afgørende. Du kan skræmme kunderne væk. Eller få dem til at blive lidt længere.
Lene Bjerregaards website og bøger kan anbefales, hvis du vil blive klogere på farver.
Og vil du vælge farver til dit website, kan jeg anbefale Color Scheme Designer


