Indlæg tagget med ‘WordPress’
WordPress kursus – WordPress Workshop
Bliv avanceret WordPress-bruger på to dages WordPress Workshop.
Få styr på det grundlæggende og lær at udnytte de avancerede muligheder i WordPress. Tag hjem med masser af tips, tricks og inspiration.
Hvornår – næste WordPress Workshop
Datoen afhænger af, hvilken af følgende tre muligheder, der er størst interesse for. Klik ind på Doodle og tilmeld dig, hvis du er interesseret.
Du er velkommen til kun at tilmelde dig med fornavn, men husk også at sende en mail til service@webwoman.dk så du efterfølgende kan blive kontaktet med nærmere oplysninger.
1. dag:
Fra grundlæggende til avanceret forståelse
Første dag er der fokus på at udvide din grundlæggende forståelse af de tekniske muligheder i WordPress – men med et skarpt fokus på, hvad WordPress rent praktisk kan bruges til.
- Gør det nemt for dig selv – indstilling af WordPress
- Optimal brug af sider og indlæg
- Øg brugervenligheden med kategorier og tags
- Blive mere populær med link
- Billeder, video, lyd, slides, kort
- Brugervenlige menuer
- Vær kreativ med widgets
- Smarte funktioner: brug plugins
- Dialog – kontrol over kommentarer
- Brugere
2. dag:
Kreativ, legende og professionel udnyttelse
Vi arbejder med masser af håndgribelige metoder til at indrette WordPress, så det matcher dine mål:
- Smartere webdesign
- Bedre placering i Google
- Flere besøgende
- Gør besøgende til kunder/medlemmer/ambassadører
- Få besøgende til at læse flere sider/indlæg
- Få brugere til at reklamere for dig
- Website wellness: Ryd op i dit rod
- Hold dit website i form (backup og opdateringer)
- WordPress i dialog med facebook, Twitter, Flickr, YouTube og andre sociale medier
Hvor – Lær det i lækre omgivelser
WordPress Workshop foregår enten på det smukt beliggende Kaløhus
med udsigt over Århus-bugten til Mols og Helgenæs – eller i Århus C.
Stedet vil afhænge af antal deltagere og tidspunkt.
Tilmelding til WordPress Workshop
Tilmelding er først bindende, når du har betalt.
Du får tilsendt nærmere information om betaling og vilkår.
Rabatpris til kunder
- Kunder, der (på et eller andet tidspunkt) har fået lavet et WordPress website hos WebWoman Kommunikation, kan deltage til rabatpris 2.995 kr. eks. moms.
Samme rabatpris gives til deltagere, der skaffer endnu en deltager til holdet.
- For andre deltagere koster WebWomans WordPress workshop 3.495 kr. (eks moms)
Prisen er inklusive morgenmad, frokost, kaffe/the.
Der bliver tale om en WordPress Workshop, der er praktisk orienteret.
Du skal arbejde en del undervejs - eksempelvis på dit eget website, som du således kan forbedre på kurset.
Du er velkommen til at sende mail til service@webwoman.dk
eller ringe 41 26 50 19 for at høre nærmere om vores WordPress-kurser.
Har du ønsker, der ikke er omtalt her, så sendt mig en mail!
Guide til dig, der selv vil installere WordPress
WebWomans undervisning er baseret på mange års erfaring med IT-undervisning.
Forsiden på et website er den mindst vigtige
Stort set alle mine website-kunder har fokus på “forsiden”. De forestiller sig, at den er selve udspringet. Platformen, hvor alt og alle begynder: de besøgende, link til indholdet, smutvejene, søgning…. Og de vil derfor gerne have, at forsiden er særligt flot designet og præsentabel. Samtidig skal det mest vigtige præsenteres der.
Det er imidlertid en dårlig strategi. Forsiden på et website betyder nemlig mindre og mindre.
- Forsiden er som regel en af de mindst besøgte
- Folk kommer ind på en “tilfældig side” på websitet og det skifter, hvilken side, der er mest set
- Besøgende lander på den side, der indeholder det/de søgeord, de har brugt – eller på en side, de har fået et link til
- De fleste besøgende ser max. to sider og forsvinder efter få minutter
Gerry McGovern – en af verdens mest anerkendte eksperter i at skrive til nettet – fortæller i et af sine nyhedsbreve om et stort website, at det i 2008 fik 10% af alle besøg på forsiden. I 2010 er det faldet til 5% af de besøgende.
Jeg har samme erfaring med de websites jeg har bidraget til og følger nøje via Google Analytics – forsiden får kun mellem 5 og 12% af alle besøg. Det gælder også forsiden her på webwoman.dk
Det mest almindelige er, at besøgende slet ikke ser forsiden. Langt de fleste besøgende på et website kommer ind på en meget konkret side og hopper i bedste fald (men ikke altid) videre til en anden.
Og det er sjældent, at besøgende ser mere end én side.
WebWoman Kommunikation hjælper gerne kunderne med at lave websites, der bliver indrettet efter den kendsgerning, at alle sider er vigtige og skal indrettes efter, at webbrugere i dag er meget fokuserede på, hvad de vil have. De går eksempelvis sjældent på Google for at søge efter “Citroen” i håb om at finde firmaets forside, men snarere efter “Citroen C4″ for hurtigst muligt at finde den side, der handler om et specifikt bilmærke.
WordPress er et såkaldt CMS, der grundlæggende tager hensyn til, at alle sider er lige vigtige. Man kan godt lave en forside på et WordPress website. Men det er langt bedre at lave sider, der er så specifikke og målrettede, at de opfylder de besøgendes ønsker og behov uden at tvinge dem omkring en generel forside.
Englands premiereminister bruger WordPress CMS

Downing Street Nr. 10 er nok Englands mest berømte adresse. Den findes selvfølgelig også online. Den engelske premiereminister, som p.t. hedder David Cameron, blogger endog på WordPress, som ministeriets officielle hjemmeside i flere år har været lavet på. Og han er – som sin forgænger – også at finde på Flickr, YouTube, Twitter og Facebook.
På den baggrund er det tankevækkende, at mange danske iværksættere og etablerede virksomheder først nu begynder at tage Facebook, Twitter, Flickr, YouTube etc. seriøst.
Kom på banen før de store
Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder, der ikke har millioner at smide i nakken på de etablerede reklamebureauer, bør glæde sig over den tendens og kaste sig ud i eventyret. Kom på banen før de store vælter til – hvad de gør, når de opdager effekten af, at brugerne på de sociale medier både anbefaler og fraråder diverse produkter og virksomheder.
Få dit eget WordPress-theme
WordPress themes – altså webdesign til din WordPress hjemmeside eller blog – findes på nettet i tusindvis. De fleste er på engelsk. De fleste er gratis eller billige. De pæne er som regel brugt af mange. Vil du ændre på noget, er det ikke altid ligetil.
Hvorfor også rode i koder og bøvle med at lappe på et genbrugs-theme, hvis du nemt kan få det WordPress theme, dit indhold fortjener?
Hvis du sender et logo, et foto, en tegning til service@webwoman.dk - kan jeg på få dage lave et unikt WordPress theme til dig, som du med garanti ikke finder på andres hjemmeside eller blog.
Udover at du på den måde får en personlig løsning, der tager udgangspunkt i dit materiale og det websitet handler om, er der flere andre fordele med at få lavet dit eget theme. Og vi lirker gerne, til det virker:
- Få præcis de farver, du vil have
- Brug farver, der matcher et logo, et billede eller andet
- Vælg selv bredden på dit design
- Brug dit eget logo - i den størrelse, du ønsker
- Vælg selv antallet af kolonner - og hver enkelt kolonnes bredde
- Placer lodret menu til højre eller venstre
- Bestem selv, hvor bred din menu skal være
- Sæt billede og tekstboxe ind i en eller flere menuer
- Vælg den baggrund, du vil have
- Få skarpe hjørner eller runde
- Vælg selv om du vil have en vandret menu over eller under et logo
- Juster selv det endelige resultat med widgets (vejledning medfølger)
- Du kan få visitkort, der matcher
Få et unikt theme til din WordPress – på dansk
Vil du have dit eget personlige WordPress theme – og på dansk? I en særlig stil? I farver, der matcher et logo, bestemte illustrationer, produkter du sælger. En bog/CD du er ved at udgive?
WebWoman Kommunikation laver theme fra bunden. Gerne efter udkast fra en professionel grafiker.
Og vi anbefaler, at du vælger en grafiker, der ikke kun tænker i flot visuelt design, men som også forstår, at forkert design kan ødelægge muligheden for at blive fundet via søgemaskiner.
Gratis tilbud på et personligt WordPress theme
Det behøver ikke koste spidsen af en rumraket at lave et unikt design. Skal du have unikt fremstillede knapper, bokse, skilte, pile etc., bliver prisen derefter. Men kan mindre gøre det, vil et unikt design måske koste langt mindre, end du tror.
Du er velkommen til at ringe 41265019
eller sende en mail til service@webwoman.dk
hvis du har lyst til at høre mere om et unikt WordPress-theme.
Webgrrls: WordPress meetup i Århus
Vil du gerne have en hjemmeside, der er nem at passe, selv om du ikke ligefrem er nogen nørd til koder og computere. Har du en hjemmeside i WordPress? Lavet af dig selv eller en anden. Eller vil du gerne have en? Vil du blive (endnu) klogere på WordPress – eller kigge med, når erfarne WordPress-brugere tryller med mulighederne. Måske bare se, om WordPress og WebGrrls er noget for dig.
WordPress meetup for Webgrrls
Onsdag 15. april
Beboerhuset i Sølystgade
Medbring laptop/notebook – der er trådløs forbindelse i huset
Tilmelding her
Uanset du er nybegynder eller erfaren WordPress-bruger, kan du få udbytte af et såkaldt WordPress meetup. Og du er velkommen, uanset du er superbruger eller begynder.
Forudsætningen er blot, at du har lyst til at blive klogere på WordPress og villig til at dele ud af den viden, du har. Det gælder nemlig i høj grad om at dele erfaringer. Stille spørgsmål. Hjælpe andre, som man bedst kan. Og få hjælp til det, der driller.
Er du medlem af Webgrrls er det gratis at deltage.
Du kan deltage gratis som ikke-medlem på ét møde.
Men der i øvrigt store fordele ved at være medlem af Webgrrls.
Medlemmskab koster kun 400 kr. om året.
Hvad får Webgrrls for pengene?
- To aktive maillister (nyhedsgrupper), kaldet WOT og WIT
- Medlemslogin til Webgrrls Extranet for medlemmer
- Gratis adgang til medlemsarrangementer
- Mulighed for at blogge for webgrrls
- Og sidst, men ikke mindst, et stort levende netværk
Vi har et godt øje til WordPress

WebWomans website har i årevis ligget på såkaldt flade HTML-sider – lavet i Frontpage eller DreamWeaver. En metode, der efterhånden er ved at være forældet.
Det er mere nyttigt og funktionelt at have et website eller en blog, der er opbygget i et såkaldt CMS.
WebWoman Kommunikation har derfor overgivet sig til WordPress, som en stor del af vores kunder også foretrækker. Hvis projektet da ikke er så stort, at det er bedre at websitet opbygges i Joomla.
Det tager lige et par dage, før WebWoman Kommunikation har fået sig indrettet på WordPress.

